Bær dit barn trygt, sundt og klogt

Slyngejordemoder bær dit barn

Nærhed og fysisk kontakt er et basalt behov for det lille barn…

…helt på linie med mad og søvn. Det er gennemforsket og veldokumenteret, at børn som får opfyldt dette behov; græder mindre, er mere trygge og hurtigere bliver selvstændige individer. Lær hvorfor babybæring er sundt og smart for både din baby og dig og lær hvordan du gør.

Ud over at være passioneret babybærer og uddannet slyngevejleder er jeg også passioneret jordemoder. Jeg elsker at bistå kvinder i, at udvikle deres iboende evner til at føde og blive mødre.

Jeg tilbyder privat fødselsforberedelse og undervisning i slynger/vikler i København. Ønsker du en skøn, sund og praktisk måde at bære din baby på, så er viklen et fremragende redskab. Vejledningen i slynger tilbydes i mindre grupper, så alle får en grundig hjælp og vejledning i det. Læs mere om hvad jeg tilbyder her.

Slynge Workshop i København
Slynge workshop i københavn


Hvad tilbyder jeg
Slyngevejledning ved Slyngejordemoder

 Guide til valg af bæreredskabValg af bæreredskab

Kommende begivenhederKom med til vikle event

 

Feedback fra slyngevejledninger:

“Jeg deltog for nylig i et hyggeligt slyngearrangement, hvor søde Lotte kom forbi for at lære og vejlede os i brugen af fastvikler. Hun startede med at holde et kort oplæg, bl.a. om ergonomi ved babybæring, hvilket jeg som nybegynder, fandt meget spændende og relevant. Hun gennemgik herefter to klassiske bindingsmetoder, som vi selv udførte et par gange under kyndig vejledning af Lotte. Det blev gennemgået grundigt og roligt, og der var en afslappet stemning med plads til kaffe, pusletid og babypludren. Jeg lærte som nybegynder en masse, men kunne også høre på flere af de andre mere rutinerede viklebrugere, at de fik flere nye tips og tricks med. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale slyngekurset af Lotte til alle, som ønsker at lære at bære deres baby på kærlig og sikker vis. Kh Mette J”

“Lotte har to gange været ude og give slyngevejledning til mig og en gruppe veninder. I første omgang var det slyngevejledning for begyndere. I anden omgang lærte vi rygbæring. Begge gange er Lotte kommet forberedt med en masse vikler og dukker som vi kunne øve med. Lotte er så nærværende og tager sig god tid til at informere om ergonomi og derefter hjælpe alle godt i gang, uanset erfaringsniveau. Dem der kunne lidt i forvejen fik finpudset detaljer og fik små guldkorn som gør bæringen så meget bedre. Det har været sådan nogle gode oplevelser og jeg kan ikke andet end at give Lotte mine varmeste anbefalinger. – Mira”

“Ville bare sige tusind tak for endnu en god dag med undervisning i viklens magi! Jeg gik igen derfra 100 gange bedre end da jeg kom. Jeg føler mig ret tryg ved at øve rygbinding nu. Kan nemt få ham derom og ved hvad jeg skal gøre. Du gør det virkelig godt Lotte! – Cecilie

Slyngejordemoderen kan kontaktes på slyngejordemoder@gmail.com.

Share