Om at lave det gode sæde

Alle der bruger fastvikler kender til vigtigheden af et godt sæde

Men mange ved faktisk ikke, hvad et godt sæde i virkeligheden er. Mange har hørt, at for at bevare det gode sæde, kan man sætte stof fast i buksekanten af babys buks eller ble. Eller man kan række ned mellem baby og ens mave og hive stof op i mellem jer. Disse råd er efter min mening ikke så gode og jeg vil forsøge at forklare hvorfor. Det er vigtigt, at der er stof imellem bærer og baby. Til det lille barn skal ca 1/3 af viklen faktisk bruges til at lave sædet. Dette er dog ikke ensbetydende med; jo mere stof op mellem babys ben og i mellem jer- jo sikre sæde. Lad med prøve at illustrere hvorfor:

Når man sætter stof fast i buksekanten og efterfølgende tager barnet på maven eller ryggen. Har man i virkeligheden en masse løst stof imellem babys ben. Hvis man efterlader alt det stof der, vil baby efter ganske kort tid, sidde på en masse løst stof også kaldet slack.
Forsøger man at stramme nederste kant også kaldet bottom rail, vil man, hvis man ikke er meget forsigtig hive sædet helt væk under baby.

Det gode sæde slyngejordemoder.dk

Men hvad er så det gode sæde? Mange kender bindingen double hammock. Double hammock betyder jo faktisk dobbelt hængekøje. Og det er smart… for det fortæller os netop, hvad det er baby skal. Baby skal sidde som i en hængekøje. Altså med benene ud over hængekøjens kant.

Det gode sæde slyngejordemoder.dk

Her ses det, at stoffet sidder stramt fra knæhase til knæhase, numsen sidder dybt ned i ”hængekøjen” og der er ikke noget løst stof, som kan ”møffes” ud af babyes bevægelser. Det er det gode sæde.

Men hvordan gør man så? Jo stoffet skal foldes op om babys numse som en konvolut. Nedenfor kan ses to billeder af hvordan jeg først trækker ned i stoffet, og herefter folder det op omkring babys numse. Baby sidder sikret med toppen af viklen.

Det gode sæde slyngejordemoder.dk Det gode sæde slyngejordemoder.dk

Fortvivl ej, at lave et godt sæde kræver øvelse. Selv garvede viklere bander nogle gange over et poppet sæde. Øvelse gør mester og buksetrick er at gøre jer selv en bjørnetjeneste.

God fornøjelse:-)